Historien?
Vores historie og vejen til et liv under de planetære grænser
Af Rasmus Sommerhave og familie
Før vi for alvor begyndte at ændre vores livsstil, levede vi som mange andre. Vi sorterede affald nogenlunde, prøvede at undgå madspild, og der røg en pakke eller to fra Temu og Shein i ny og næ. Vi har haft både 4x4 og mere fornuftige biler – og skiftede bil lidt oftere, end nødvendigt var. Det var ikke altid klart, hvad der måtte i den blå pose, og energiforbruget tænkte vi sjældent over.
Det var ikke perfekt. Men vi gjorde os umage. Og vigtigst af alt: vi begyndte at stille spørgsmål.
Begyndelsen
Vi havde altid gjort lidt: sorteret affald, genbrugt hvad vi kunne. Men i 2023 skete der noget nyt. Vi valgte at droppe bilen. Vores gamle Fiat Doblo – vores fristed på fire hjul – blev solgt. Ikke fordi vi havde en ny plan, men fordi vi kunne mærke, at noget trak i os. En ny retning.
Vi klarede os med cykler, tog og mulighed for at låne bil, når det var nødvendigt. Det krævede lidt logistik – især med afhentning af delebørn – men det blev begyndelsen på noget langsommere, enklere og mere forbundet.
Små skridt, stor forandring
I 2024 begyndte vi stille og roligt at ændre vaner: købe mindre, lave mere selv, undgå plastik, minimere madspild og tale om, hvad vi egentlig har brug for – og hvad vi kan undvære. Der kom en gnist. Ikke store armbevægelser – men glimt af noget ægte.
Vi skar ned på kød og indførte kødfri dage. Vi fik høns i haven – som både gav æg og fjernede madrester. Vi delte ting med naboer. Vi læste Morten O.A. Sommers bog "Er mit liv bæredygtigt?", som åbnede vores øjne for, hvor langt over grænserne vi egentlig lå.
Den gennemsnitlige dansker ligger over 400% af de planetære grænser. Vi satte os et mål: under 200%.
Et liv i balance
Vi brugte genanvendelige bleer. Vaskede dem. Lufttørrede. Lærte tricks fra "gamle dage". Det tog tid – men det gav mening.
Vi stillede os selv spørgsmål: Har vi virkelig brug for det her? Kan vi lave det selv? Kan vi dele det?
Samtidig begyndte en drøm at spire: ønsket om fællesskab. Et sted med flere hænder, delte måltider og fælles ressourcer. Vi ledte. Overvejede at starte vores eget kollektiv. Men vi endte med at blive – og starte hvor vi var. Med åbne arme og en have der kunne rumme andre.
Fra stort til småt – og mere end nok
Vi flyttede fra 130 til 80 m². Et gammelt andelshus fra 1992, som vi selv renoverede. Med kalk- og lermaling, genbrugskøkken og brugt bad. Transport med GoMore, tog og el-ladcykel. Ét minde står særligt klart: Rasmus, et kæmpe spejl og en bus fra Jelling til Vejle. Klimakrigeren i fuld figur.
Vi dyrker mere selv, køber lokalt, planlægger ressourcer. Vi er ikke veganere eller vegetarer – vi er planetarer. Vi spiser kød, ost, fisk og drikker mælk – når det er madspild. For det er et CO2-nulsumsspil.
Det digitale regnskab
Vi brugte ChatGPT som grøn sparringspartner. Vi satte målet: under 150% inden for et år. For at begynde at handle inden for klodens råderum.
Og vi opdagede det digitale: Google, Amazon, Facebook – ud med det. Ind med open source, krypteret mail, decentralisering. For digitalt forbrug tæller også.
Rasmus begyndte at kode. Lavede en lokal AI-model. For også bits og bytes har klimaaftryk.
Det store eksperiment
I 2025 gik vi all-in. Alt blev registreret: mad, el, vand, affald, transport. Et nyt systematisk overblik. Ikke som afsavn – men som tilvalg.
Og der var sjove perioder: regnvand fra vaskemaskinen i bryggerset, omgangssyge og genanvendelige bleer… Vi skruede ned for varmen. Tænkte over strøm. Købte kaffe direkte fra bønder. Og begyndte at følge de 9 planetære grænser. Med logbog, børnesnak, vennedialog – og mere mening.
Hjemmesiden Planetært.dk
Midt i projektet blev det klart: det skulle deles. Hjemmesiden blev født. Læserbreve skrevet. Grafikker lavet. Målet: at inspirere, ikke prædike.
Vi lever stadig ikke perfekt. Men vi lever ærligt. Med vilje. Med nærvær. Og med kærlighed.
Vi har stadig ikke en perfekt plan.
Men vi har en vej.