Begyndelsen
Af Rasmus Sommerhave og familie
Vil du høre fortællingen?
🎧 Lyt til vores rejse
Vi troede egentlig, vi var nogenlunde med – omend vi godt vidste, vi ikke var optimale. Lidt affaldssortering her, lidt plantebaseret mad der, og vi prøvede at huske at slukke for strømmen.
Men vi boede stort, kørte bil uden at tænke over det, købte lidt for mange småting online, og lod strømmen løbe, når ingen så det. Vores Van bragte os rundt i Danmark, og vi nød det – men tænkte sjældent over de etiske dilemmaer ved at være dansker i en verden med begrænsede ressourcer.
Salget af en Van og en fornemmelse for bedre tider
I 2023 solgte vi vores ombyggede Fiat Doblo (vores eneste køretøj) – en fed van, der havde båret os rundt i Danmark. Ikke for at skifte den ud, men fordi noget begyndte at rumstere:
Vores trofaste Fiat Doblo – før vi valgte tog og cykler 🚲
Selvbyg med det hele
Jeg vidste jo godt, at et liv med bil ikke er bæredygtigt. Det var ikke en færdig plan – bare en fornemmelse af, at vi måske kunne leve lettere.
Vi pumpede cyklerne, købte Rejsekort, lånte bil af venner og tog GoMore, når vi virkelig skulle. Det krævede lidt mere planlægning – men det var også frihed.
Vi opdagede nye rytmer: langsommere, grønnere – og ofte med fællesskab. Som når vi tog bussen til farmor i Grindsted eller hoppede på toget til Sønderjylland for at hente delebarnet.
Vi brugte stadig bil lidt for tit i starten. Men med tiden ændrede det sig – og vores rejse mod et mere planetarisk liv tog for alvor fart.
Små Skridt, stor Forandring
I 2024 begyndte forandringerne at tage form. Vi skar ned på impulskøb, indførte flere kødfri dage og lod haven få liv med høns, æg og kompost.
Vi delte redskaber med naboerne og begyndte at dokumentere vores forbrug. Vi begyndte at fordybe os – i bøger, podcast og andres erfaringer.
Bogen "Er mit liv bæredygtigt?" af Morten Sommer blev et vendepunkt – den åbnede vores øjne for de ni planetære grænser.
Og pludselig var det, vi gjorde, ikke bare hyggeligt eller økonomisk. Det gav mening.
Bogen der gjorde tanken mulig
Nu havde vi tal og regnskab bag vores valg
For nu havde vi ord for det: De planetære grænser. Et sprog, der kunne måle, forstå og vise, at vi også gør en forskel – som familie, som mennesker.
Vi kunne regne på vores forbrug, finde vores plads i det store regnestykke – og handle derfra.
Mod mindre – og mere
I takt med at vi lærte mere, blev ønsket om at leve enklere stærkere.
Vi begyndte at sætte mål: Vi ville ned i forbrug, ned i plads, ned i aftryk – og op i livskvalitet.
Vi lavede budgetter, skar i strømmen, målte vores madspild og begyndte at overveje: Har vi egentlig brug for alt det her plads?
Svaret blev nej. Og hvis vi virkelig skulle leve planetarisk, så er 130 kvm alt for meget.
Nej – max 21 på snuden, så vi måtte begynde søgningen efter noget andet.
Noget mindre. Noget med mening.
Det nye hjem – og den store prøve
I begyndelsen af 2025 fandt vi det: Et lille andelshus på 80 m² i en hyggelig landsby nær Vejle.
Det trængte til en kærlig hånd – men vi så muligheder. Vi besluttede at renovere uden at bruge nye ressourcer: kun genbrugsmaterialer, bytteaftaler og kreativitet.
Vi sagde nej til brug af bil – næsten 😉 – og brugte offentlig transport og ladcykel. Hvis vi fandt noget på DBA, blev det fragtet med GoMore eller venner, der alligevel skulle mod Vejle-egnen.
Det blev en test af vores værdier – og starten på et hjem, der spejler vores valg.
Apropos spejl: Vi havde fundet et stort ét på DBA – 3 meter langt og 1,5 meter højt. Først gik jeg 4 km med det (og ja, det var absurd tungt), og da toget nægtede mig adgang, endte jeg med at tage bussen med spejlet balancerende på skrå.
Det tog tid. Det tog kræfter. Men det blev hængt op – og vi brugte nul nye ressourcer.
Køkkenet før vi renoverede
Køkkenet under renovering - brugt opsvaskemaskine 400 kr.
Køkkenet under renoveringen.
brugt kalkmaling 100 kr - rest bordplade med fejl 350 kr - brugt armatur og vask 850 kr - Komfur med skade 2000
Det færdige resultat af et køkken renoveret med 100% genbrug
I 2025 gik vi all-in. Ikke på penge. Ikke på forbrug. På planeten.
Vi besluttede at finde ud af, om det overhovedet er muligt at leve et moderne familieliv – under 3,5 tons CO₂ om året, som forskerne peger på som det planetært bæredygtige niveau.
Det krævede ærlig snak og vilde regneark. Vi begyndte at måle alt: strøm, vand, varme, affald, mad, indkøb, transport, skærmtid – ja, selv is og kaffe. Hvilket først førte til, mere bæredygtige valg af Kaffe, til nu at undvære.
Vi skruede ned for opvarmningen.
Byttede bilen ud med cykel og tog.
Spiste mad, andre ville have smidt ud.
Genbrugte, delte, lavede selv.
Og vi fandt en ro i det.
Vores aftryk faldt fra over 200 % af klodens bæreevne til under 100 %.
Ikke som et eksperiment. Men som et hverdagsliv.
Derfor deler vi det nu her på Planetært.dk – ikke for at belære, men for at vise at det kan lade sig gøre.
For hvis vi kan – en familie med to børn, hund, høns og helt almindelige cravings – så kan du også.
Digital Detox & Nye Vaner
Da vi havde fået styr på de fysiske rammer, begyndte vi at kigge indad – på vores digitale liv.
Vi skruede ned for skærmtid, slettede sociale medier og omlagde vores digitale forbrug.
Vi sagde farvel til de store amerikanske tech-giganter og fandt hjem i nye fællesskaber:
Mastodon i stedet for Facebook, Feddit i stedet for Reddit – og små, danske og EU servere i stedet for Silicon Valley.
Vi skiftede til Proton for vores mail og cloud, og eksperimenterede med egne sprogmodeller lokalt for at mindske dataaftryk.
Det blev en grøn sparringspartner, men på vores præmisser.
Det handler ikke om at undvære – men om at vælge til med mening.
Hvorhen nu?
Hvis ud ikke allerde har læst og er nysgerrig på hvem vi egentlig er? Så tag et kig her.
Eller dyk direkte ned i, hvordan det er at leve under de planetære grænser – det begynder her.
Du kan også trykke på Gaia og se menuen igennem.